Få en kantine i verdensklasse

Kærligheden til de gode, bæredygtige råvarer kommer til at stå i centrum for jeres mad og jeres kantineunivers.

Vi lever af at udfordre trivialiteten morgen, middag og aften. Der må aldrig gå hverdag i hverdagen.

Styrk jeres trivsel og engagement. Vi ved hvordan, med ansvaret for over 50 kantiner på landsplan – og som leverandør af flere end 15.000 måltider om dagen.

Hos FOOD by Coor laver vi ikke bare mad. Vi skaber madglæde og madmod.

"Less is more: Vi skruer ned for kvantiteten, men helt op for kvaliteten" 

Søren Kanne,
Divisionsdirektør i FOOD by Coor

Mere end bare en frokost

En stjerne i jeres kantine. Køkkencheferne er stjernerne i FOOD by Coor. Deres kreativitet og kærlighed til råvarer og god smag leverer madoplevelser, der pirrer sanserne, uanset om I sætter tænderne i vores;

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Takeaway
  • Mødeforplejning
  • Folkekøkken
  • Anretninger til torvedage

Gode råvarer gør en forskel, men det er fagligheden og en udpræget kvalitetssans, der skaber de kulinariske oplevelser og kræser for sanserne. Og kræs skal der til for at levere varierende og smagfulde madoplevelser 220 dage om året.

For vi er vilde med mad. Og det forpligter.

Vi fremelsker det sunde valg 

I får et kærligt skub i den rigtige retning – helt uden I opdager det. Intet er overladt til tilfældighederne.

Øjnene spiser før munden. I kommer til at se hele farvepaletten, når I møder vores varierende, sunde salater og dagens varme ret. Den varme ret er altid portionsanrettet – den manøvre styrker den æstetiske oplevelse og reducerer madspildet drastisk.

Og når det visuelle i sig selv er en nydelse, hvem vil så ikke forsøge sig med en grøn polentapizza med ærter og burrata?

Møder, der smager 

Ethvert møde kræver god forplejning, hvis I skal bevare koncentrationen – både til de interne møder, og når I skal imponere kunder.

Til de afslappede og uformelle møder kan I for eksempel nyde lækre, danske slagtebrædder til frokost, mens I til de formelle møder kan bestille tre gourmetretter.

Ud på eftermiddagen sørger vi for, at I kan skærpe koncentrationen med alt fra sprøde nødder til kølige shots med granatæble, solbær og hibiscus.

Vi tilpasser både menu og opdækning til jeres ønsker for at understøtte den stemning, I har brug for.

Gør hverdagen nemmere

I kan mærke, det er nemt, men I kan ikke smage det. Tværtimod! Den skønne smagsoplevelse kræver tid og kræs.  Forskellen er, at det er os, der investerer tiden i at skabe de skønne oplevelser, som I får nem adgang til.

Convenience food er kommet for at blive. I stedet for den sædvanlige sandwich, salat eller pizza, så kræser vi i FOOD by Coor om vores takeaway. Vores supper har kogt i utallige timer, vores chili con carne har masser af smag, og tilbehøret skal knase sprødt.  

Tag aftensmaden med hjem eller køb børnenes madpakker. Det giver ekstra stjerner.

 

Tænk klimaet ind på tallerkenen

Den grønne omstilling skal ske på alle planer – også på tallerkenen. Hos FOOD by Coor har vi store ambitioner om, at I skal kunne spise frokost med god samvittighed. Med vores holdninger på jeres tallerken kan I mindske CO2-udledningen, styrke helbredet og øge arbejdsglæden.

Vi deler vores 10 bud, som gør det nemt for jer at spise grønnere og sundere til hverdag samtidigt med, at I tager hensyn til miljøet og mindsker jeres klimaaftryk. 

Madmod skaber oplevelser

Hvornår har I sidst smagt hjerte? Sat tænderne i veltilberedte nyretapper? Eller overgivet jer til rosenkål? Modet til at afprøve nye retter og spændende råvarer skal fremelskes en lille smule hver dag. Sådan får I nye, spændende smagsoplevelser. Uden rynker på næsen.

Nærvær fremmer tilliden til måltidet. Og tillid avler madmod. Derfor er køkkenchefen vært ved buffeten, hvor han eller hun deler madglæden over den perfekte porchetta og svamperisotto med jer. På den måde får I retter, hvor hele råvaren anvendes.

Tillid til kokken skubber til grænserne for, hvad I tør smage på.