Cappuccino med karamel-chokolade
Opskriften er beregnet til 4 portioner, tilberedningstid 15 min.
Ingredienser:
2 dl Espresso - gerne fra slow coffee
6 dl Sødmælk
200 g Hvid karamel chokolade
4 stk Ispinde
Fremgangsmåde:
1. Smelt 3/4 dele af den hvide karamel chokolade til 45 grader
2. Tag chokoladen af vandbadet, kom resten af chokoladen i, og lad temperaturen falde til 30 grader
3. Fordel chokoladen i 4 små glas eller forme
4. Film glassene og prik et lille hul til ispindene, og kom ispindene i
5. Sæt chokoladen på køl i minimum en time
6. Varm mælken op, men lad det ikke koge
7. Lav 4 dobbelte espressoer
8. Skum mælken
9. Fordel espressoen i 4 kopper, og kom mælkeskummet i
10. Nu kan karamellen røres i koppen
11. Nu har du en dejlig varm og sød drik, som kan nydes på en kold dag
12. Karamellen smager også godt i en kop varm kakao