Estragonsyltede jordbær
Opskriften er beregnet til 4 portioner, tilberedningstid 30 min.
Ingredienser:
250 g Jordbær
2 dl Økologisk rørsukker
2 dl Eddike
10 g Estragon
10 g Løvstikke
6 stk Peberkorn
Fremgangsmåde:
1. Skyl jordbærrene. Du behøver ikke at nippe bladene af, da de sagtens kan spises og ser flotte ud.
2. Kog sukker og eddike op, så sukkeret opløses
3. Skol sylteglas, og kom jordbærrene i sammen med estragon, løvstikke og peberkorn
4. Hæl syltelagen over jordbærrene, og kom låget på med det samme
5. Sæt jordbærrene på køl, og lad dem stå i 2 til 3 dage. De kan stå i længere tid, men de er bedst efter 2 til 6 dage
6. Server dem til helstegt kylling, eller bland dem i en sprød forårssalat